Der er øget optimisme blandt virksomhederne i Hillerød, mener lokal bankdirektør. Og det kan være én af årsagerne til, at antallet af virksomheder med overskud faldt sidste år, mener han. Modelfoto
Der er øget optimisme blandt virksomhederne i Hillerød, mener lokal bankdirektør. Og det kan være én af årsagerne til, at antallet af virksomheder med overskud faldt sidste år, mener han. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Analyse: Færre virksomheder i Hillerød har overskud

... men det kan der være en fornuftig forklaring på, mener lokal bankdirektør

Selv om forventningerne til dansk økonomi er blevet opjusteret i år, så viser en ny analyse af 687 aktuelle regnskaber fra virksomheder i Hillerød Kommune alligevel den laveste andel af virksomheder med overskud i fire år. Mens over 76 procent af de lokale virksomheder havde overskud i 2015, så havde kun godt 69 procent af de undersøgte virksomheder overskud i 2016.

Analysen er foretaget af Spar Nord, der på baggrund af data fra erhvervsdatabasen Proff.dk har analyseret udviklingen i de tilgængelige regnskabsdata, som virksomheder i Hillerød Kommune har afleveret til Erhvervsstyrelsen i år. Heraf rummer alle regnskabsdata mindst 5 års historik. Tilsammen giver regnskaberne et billede af, hvordan Hillerøds erhvervsliv har klaret sig igennem det seneste regnskabsår.

Læs også: Hillerød-virksomhed udvider - skal ansætte 50 nye medarbejdere

Spar Nords analyse af virksomhedernes regnskaber kan umiddelbart virke overraskende, eftersom dansk økonomi som helhed er vokset støt siden 2013. Alligevel kan der være en positiv forklaring på udviklingen, lyder det fra direktør i Spar Nord Hillerød Jesper Enghave Fruergaard.

“Mens fremgangen i omsætningen og indtjeningen steg efter opsvinget i 2013, så har mange virksomheder valgt at holde omkostningerne nede. Men de senere års udvikling har betydet, at flere virksomheder nu føler sig i stand til at foretage økonomiske investeringer, så de kan efterkomme efterspørgslen på markedet”, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Analysens resultater skal derfor ses i lyset af, at en stigende indtjening har medført en øget optimisme i virksomhederne i Hillerød, hvorfor flere blandt andet begynder at investere i maskiner og ansætte medarbejdere for at kunne følge med. På den baggrund er der en naturlig og positiv forklaring på den nedadgående udvikling”, siger bankdirektøren i pressemeddelelsen fra Spar Nord.

Læs også: Café København erklæret konkurs

mw

Publiceret: 20. Juli 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!