I uge syv er der “JazzCamp for Piger” på Klaverfabrikken i Hillerød. Pressefoto.
I uge syv er der “JazzCamp for Piger” på Klaverfabrikken i Hillerød. Pressefoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

All that jazzzz: Piger skal da også spille musik

Så kan pigerne komme til at lære at spille jazz på camp i vinterferien i Hillerød

Unge piger i Hillerød kan også spille jazz. Det mener kulturhuset Klaverfabrikken og Hillerød Musikskole, som sammen med organisationen JazzDanmark arrangerer “JazzCamp for Piger” på Klaverfabrikken i uge syv.

Ifølge Klaverfabrikken er “JazzCamp for Piger” et godt match med et regionalt spillested.

”En af Klaverfabrikkens opgaver som regionalt spillested er at arbejde med talentudvikling og styrke det lokale og regionale musikmiljø. I den sammenhæng er “JazzCamp for Piger” et perfekt match for os. Der har de seneste år været stor debat om, hvorfor piger i højere grad end drenge stopper med at spille musik i teenageårene. Det har den påvirkning, at der er langt flere mandlige professionelle musikere, end der er kvindelige. Vi håber, at vi med jazzcamp kan være et lille skridt på vejen, og give piger mulighed for at opdage jazzmusikken,” siger leder af Klaverfabrikken Jens Jepsen ifølge en pressemeddelelse fra Klaverfabrikken.

Stor interesse

Jazzcamp er opfundet af organisationen JazzDanmark, og de oplever at pigerne er glade for tiltaget.

“Interessen for “JazzCamp for Piger” har været overvældende, både fra deltagere og deres forældre, musikskoler og fagorganisationer. Flere og flere vil være med i projektet, og det er også derfor, at vi i år kan introducere nye camps i Thisted, Svaneke, Hillerød og Nakskov blandt andre. Derudover er vi glade for, at musikskolerne indbyrdes går sammen for eksempel i Nordjylland og på Sydfyn om at sætte fokus på piger, der spiller et instrument,” siger projektleder Eva Frost fra JazzDanmark.

Underviserne på “JazzCamp for Piger” er uddannede musiklærere eller udøvende musikere fra den danske musikscene, der både udveksler og udvikler undervisningsmetoder for målgruppen.

Tilmelding til campen foregår på jcfp.dk.

Kapp

Piger inviteres til jazzcamp i Hillerød i vinterferien.
Piger inviteres til jazzcamp i Hillerød i vinterferien.
Pressefoto
Pressefoto
Publiceret: 08. Januar 2018 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt