Gerningsmanden truede med en kniv, da han forsøgte at røve Danske Bank i Hillerød mandag formiddag. Arkivfoto
Gerningsmanden truede med en kniv, da han forsøgte at røve Danske Bank i Hillerød mandag formiddag. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Afvist bankrøver: "Så må jeg prøve et andet sted"

Bankrøveri gav ingen gevinst og anholdelse blot ni minutter senere

Af Esben Mønster-Kjær

Mange bander over “mandag morgen”, hvor weekenden er slut, og en ny stressende arbejdsuge begynder. Men en 31-årig mand har særlig grund til at overveje, om han blot skulle være blevet hjemme denne mandag.

Klokken 10.44 gik han ind i Danske Bank i Hillerød, hvor han forlangte at få kontanter udleveret. Men selv om gerningsmanden havde en kniv med, måtte han hurtigt opgive sit røveriforsøg.

“Så må jeg prøve et andet sted,” udtalte den 31-årige på sin vej ud ifølge Henriette Døssing fra Nordsjællands Politi.

Anholdt ni minutter senere

En politipatrulje ankom kort efter til området, hvor betjentene hurtig fik øje på en person, der matchede bankrøverens signalement. Den mistænkte blev arresteret kl. 10.53 - ni minutter efter anmeldelsen.

Publiceret: 13. November 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere