Der var masser af kram til Dorte Meldgaard til afskedsreceptionen på rådhuset. Alle foto: Martin Warming
Der var masser af kram til Dorte Meldgaard til afskedsreceptionen på rådhuset. Alle foto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Afsked med Dorte Meldgaard: "Dit sande aftryk er vores glæde"

Fredag var der afsked med Dorte Meldgaard på rådhuset - og der blev sagt velkommen til Hillerøds nye borgmester Kirsten Jensen

Rådhuset myldrede fredag eftermiddag med mennesker, som ville tage afsked med borgmester Dorte Meldgaard og byde borgmester Kirsten Jensen velkommen.

Mens de over 100 gæster fra hele kommunens erhvervs- og kulturliv fik laks og frikadeller fra buffetten og et glas vin, holdt kommunaldirektør Erik Nygreen den første - og over 20 minutter lange tale - til Dorte Meldgaard.

“Græd ikke, fordi det er forbi, men smil, fordi det skete. Smil, fordi du var borgmester - det gjorde vi, og det vil vi blive ved med at gøre, når vi tænker tilbage på det,” sagde han og roste Dorte Meldgaard for sit arbejde på rådhuset.

Læs også: Borgmesteren glæder sig over nationalpark: "En gevinst for hele Nordsjælland"

“Det, der er dit sande aftryk, er vores glæde, mens vi arbejdede med dig og for dig - vores tryghed i, at du gjorde, hvad du kunne for at forsvare os mod fejhed og populisme, mod vildfarelse og vildførelse,” sagde han og sammenlignede senere Dorte Meldgaard som et beskyttende tag:

“Med dig som vores tag har vi sammen i fire år skabt mere fremdrift og endnu mere kvalitet i det, vi som kommunens ansatte udretter, og du vil blive husket blandt flest som den helt almindelige og helt tilnærmelige borgmester”.

“Fulde af energi”

Kirsten Jensen bød han velkommen tilbage på borgmesterposten med glæde over den brede konstituering, der ligger bag.

“Vi vil stå op fulde af energi hver morgen, se os selv i spejlet og få øje på dig og Klaus (markussen, red.), og vi vil spejle os selv i hele byrådets konstitueringsgrundlag, der giver en helt anden og højere mening for os at arbejde med end et smalt uenighedspapir,” sagde han.

Klaus Markussen (V) roste Dorte Meldgaard for at have vogtet over de beslutninger, der blev truffet i byrådet, og hendes samarbejde med de ansatte i kommunen. Han glædede sig samtidig over løftet om samarbejde med Kirsten Jensen:

“Det er et spørgsmål om, at vi skal række ud til hinanden,” sagde han.

Kommunaldirektør Erik Nygreen roste Dorte Meldgaard for sit samarbejde med forvaltningen. Foto: Martin Warming
Kommunaldirektør Erik Nygreen roste Dorte Meldgaard for sit samarbejde med forvaltningen. Foto: Martin Warming
Louise Colding overrakte en gave til kommende borgmester Kirsten jensen - en bog om valgplakater, som hun havde købt allerede i sommer, hvor hun vidste, at Kirsten igen ville blive borgmester, sagde hun. Foto: Martin Warming

Kirsten Jensen blev budt velkommen til fire år som borgmester i Hillerød. Foto: Martin Warming
Kirsten Jensen blev budt velkommen til fire år som borgmester i Hillerød. Foto: Martin Warming

Publiceret: 18. December 2017 20:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten