Hillerødanerne skal i gang med at sortere affald

Fik du læst

67 elever forlod i går Marie Mørk Skole og skal nu videre i livet.

Af John Jessen Hansen

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

 Begunstiget af vejret kunne Marie Mørks Skole torsdag den 28. juni gennemføre sin meget stemningsfulde og traditionsrige translokation i Frederiksborg Gymnasiums lånte festsal, som det nu er sket hver sommer igennem de sidste 117 år. Ud over skolens egne elever, lærere og forældre deltog også tidligere elever, der kunne fejre deres jubilæum som afgangselever fra byens ældste skole. For mange byder denne årlige begivenhed på et kært gensyn med deres gamle skole samt en god snak med gamle kammerater og lærere. I år dimitterede følgende elever fra skolen med enten Folkeskolens Afgangsprøve eller Folkeskolens 10.-klasse-prøve:

Jens BraskTherese Elisabeth BruhnKlara Venning BruunMikkel DurupAlberte GaardsøePhillip Oxenbøll GrønfeldtJoachim GulstadMorten Hedegaard HansenMaria Helbech HedeFrederikke Møller HelvadLaura HenriksenAlexandar IvkovicMarkus Hechmann JacobsenKaroline Neergaard JensenCamilla JohansenStephanie JonesCaroline Hallengreen JørgensenFrederik Høst LorenzenMarie-Louise MartinsenChristian Overgaard OlesenJohan Funding PetersenRikke Hjorth SørensenFrederik VogeliusDavid Wind

Rasmus AndreasenPhillip Mosebo BentzenCamilla BjørcklundLouise Hollier BodalMathias Dahl ChristensenChristine Hørdum ChristoffersenCathrine DamgaardUlrika DemantCasper Sponneck DufourEmma Rud EgelundBirk FeilbergMark Holte FrederiksenSimone Katborg HansenPhilip HeidtmannCecilie HåkanssonFrederik Holm JacobsenRikke Malmkvist JacobsenFrida LarsenHannah LundOliver SørensenJacob UngerChristian Vogelius

Emma Sparkov BjørnstenAdam Rye BrouerChristian Herholdt BuchmannChristian Klitgaard GramPhilip Bruun HansenJulie HolteMikkel Kaa JacobsenFrederik Them Jensen-AgerkildeMikkel Holm JohansenJoy KjellerupCathrine Molsing LarsenJonathan Rask McGahonCecilie MunchFreja Littau MærskMette PedersenLaura Svendsen-TuneThomas Palmkvist SørensenClaus Svanberg Kistrup TerkelsenMonica Veistrup-PetersenEmma Dalsgaard VilladsenMette Weincke

Kære afgangselever! I Danmark lever vi med årstidernes skiften, og selv om vi undertiden skuffes i vores forventninger til det varslede vejrlig og de muligheder det afføder, så skaber hver eneste årstid alligevel helt sit eget liv og bidrager med genkendelige indre følelser hos mange af os. For jer, der nu skal til at forlade skolen er den årstid, vi i øjeblikket gennemlever, på det følelsesmæssige plan præget af stor forløsning og også opløsning. Noget er tilendebragt. Dagene er præget af slutningen på noget, der har været igennem ganske mange år, men også noget, der skaber plads for noget nyt. En oplevelse, tænker jeg, der bidrager med en stærk følelse af frihed, fordi sådan er det, når de kendte rammer opløses, når de hidtidige krav pludselig forlader én og de begrænsninger i udfoldelsesmuligheder, I tidligere har oplevet, pludselig fjernes. Det er helt givet en frisætning, der fylder jer med store forventninger til det, der skal komme. Det der følger efter, men som sikkert også bibringer jer et strejf af vemod og måske også lidt utryghed over al det, I samtidig skal give afkald på. Erkendelsen af, at barndommens skole med dens genkendelighed og trygge fællesskaber nu skal forlades til fordel for noget nyt og spændende. Gennem årene har personer omkring jer – forældre og lærere – mennesker, der holder af jer - på jeres vegne truffet de nødvendige valg og også påtaget sig ansvaret for dem. Som en forudanelse om jeres nye status – her ved porten ind til et nyt livsafsnit - har I dog i år – måske oven i købet for første gang i jeres liv - skullet foretage et meget vigtigt og velovervejet personligt valg om videre uddannelse og dermed også et valg der peger frem mod, i hvilken retning, jeres liv skal gå. Fordi et hvert valg - stort som lille - vil altid være identitetsskabende - uanset om det handler om mode, fællesskaber eller uddannelse – og i den sammenhæng er det væsentligt at fremhæve netop uddannelse som værende i særlig grad identitetsskabende. For nogle af jer har valget været let, mens det for andre har været noget vanskeligere. Under alle omstændigheder så har I - uanset om valget har været svært eller let - fået en forsmag på, at vi lever i et samfund præget af fragmentering. Et samfund som til stadighed og i stigende grad udstiller alternative valgmuligheder som det forventes, at I også til stadighed tager stilling til. Men også muligheder, I kan gå ind og ud af.Buddhisterne siger, at livet er en flod, hvorpå vi sejler af sted i en båd mod endemålet. Floden har som livet sin drøm, sin hastighed, sine skær, strømhvirvler og andre forhindringer, som vi ikke rigtig kan gøre noget ved. For omstændigheder, der rammer jeres liv udefra, kan I ofte ikke gøre så meget ved, men husk, at I har en åre at styre båden gennem vandet med. Nemlig jeres mulighed for til stadighed at foretage nogle valg i livet. Rejsens eller livets kvalitet afhænger derfor af jeres behændighed med åren. Jeres livskvalitet vil – anderledes udtrykt - være bestemt af jeres evne til at træffe de rigtige valg og efterleve dem. Jeg vil tro, at den unge student, der i 1835 var på vej gennem Gribskov, ville kunne nikke genkendende til den situation, hvis han stadig var i live. Den unge student, der på det tidspunkt kun var nogle få år ældre end jer, standsede under en vandretur midt i et vejkryds i Gribskov. Et vejkryds, hvor otte snorlige veje mødes. Han så sig omkring, kiggede ned ad vejene, den ene efter den anden, men så ingen mennesker, han kunne spørge om vej. Der var stille i skoven. Meget stille. Og dog var der udsyn til alle sider. Den unge student var ingen ringere end filosoffen og teologen Søren Kierkegaard, der siden skulle blive verdenskendt. Han fandt her midt i Gribskov et sted til meditation og filosoferen. Det var selve valgets situation, han her hvor de 8 veje mødtes så symboliseret. Hvilken vej skulle han vælge – i skoven og i livet? Og hvordan træffer man så det rigtige valg i livet? Det var de tanker, der igennem årene optog Kierkegaard, og han kom til det resultat, at forudsætningen for at træffe det rigtige valg er, at man har fundet sig selv. At man har erhvervet et kendskab til sin egen personlighed. Først herefter kan man – mente han - træffe de rigtige valg i livet uafhængig af omgivelserne – det vil sige uden reklamens indflydelse, uden mediernes påvirkning, uden fællesskabernes venlige opmærksomhed. Valget var herefter kun et middel til at realisere sig selv i forhold til den person man er. Det er store krav at stille. Det kan tage et helt liv at lære sig selv at kende med risiko for at placere en stribe af uhensigtsmæssige valg i livets kølvand. Der vil helt givet også på den måde være tale om nogle valg, der udelukkende tager udgangspunkt i det enkelte individ og dermed styrker individualismen på bekostning af de fællesskaber, vi som mennesker ikke kan leve foruden, og som vi nødvendigvis også må inddrage i valgsituationen. Fællesskaber, som vi også må lade få behørig indflydelse på vores valg og vores liv.Mennesker, der er ældre end jer udtrykker undertiden, at I har alt for mange valgmuligheder i livet, og at netop det faktum undertiden frustrer jer og skaber dårlig livskvalitet. Jeg vil hellere rette min bekymring, mod det forhold, at jeres generation erfaringsmæssigt udviser en urealistisk higen mod det perfekte liv. En medieskabt opfattelse og angst, som jeres generation til stadighed konfronteres med igennem amerikanske ungdoms-tv-serier, musik- og filmindustriens produkter samt modeverdenen, hvor det perfekte liv fremstår som trinbrættet til evig lykke. Men der er tale om en illusion. Om noget, der ikke findes – og heldigvis for det. Lyt til den canadiske poet og sanger Leonard Cohens ord, når han siger: Forget your perfect offering There is a crack in everything That's how the light gets in.Jeg vil støtte mig til Leonard Cohen og fastslå – Søren Kierkegaard til trods - at et godt valg er et valg, der i nuet er godt for den, hvis valg det er.Og når det er sagt, så er jeg også sikker på, at I vil træffe mange rigtige valg i livet. Mange valg, som er rigtige for jer, som har truffet dem.I den filmatiserede bestseller ?Niceville? møder vi den kærlige og omsorgsfulde farvede barnepige Aibileen. En kvinde, der helt lever op til skolens motto: ?Modig, Munter, Mild?. En kvinde, der hver aften, når mørket stunder til og en dag er ved at være slut, siger til familiens mindste:?Husk at du er sød, husk at du er dygtig og husk, at du er vigtig?Her ved jeres afsked med Marie Mørks Skole vil jeg med Aibileens ord sige til jer:Husk stadig at være venlige, smilende og imødekommende, og husk stadig at drage omsorg for mennesker omkring jer og husk stadig, at have respekt for, at der er noget, der er højere end jer selv og som gør drømmen om det medieskabte perfekte liv til en illusion.Husk, at I er dygtige og indsigtsfulde. Det har resultaterne af jeres afgangsprøver tydeligvis fortalt, Husk, at I er vigtige for det samfund I skal tjene med jeres viden, innovative kreativitet og demokratiske sindelag. Og husk, at I er vigtige for os, der holder af jer.Hjertelig tillykke med jeres afgangsprøver og lev jeres fremtidige liv lykkeligt.

Publiceret: 29. Juni 2012 09:00

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Hillerød og omegn

ANNONCER

Net |  Print |  Priser

UDEBLIVER AVISEN?

Kontakt os

TIP OS!

Send et tip

Hillerød MedieCenter

Torvet 5, 1 sal

3400 Hillerød

Salg: 4590 8000

Redaktion: 7013 1100

Administration: 4590 8070

Startside

Nyhedsbrev

Mobil

Rss feeds

Facebook

en del af lokalavisen.dk