Var søndagens loppemarked i Ålholms Venner det sidste - foreningen står nu uden lokaler og skal sammen med kommunen se om de kan finde en løsning på torsdag. Foto: Claus Beyer
Var søndagens loppemarked i Ålholms Venner det sidste - foreningen står nu uden lokaler og skal sammen med kommunen se om de kan finde en løsning på torsdag. Foto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ålholms Venner: ”Vi kæmper for ungdommen og det sociale liv”

Af Claus Beyer

Gennem Ålholms Venners snart 39 år har man støttet ungdommen i Ålholm IF med næsten 12 millioner kroner, men nu er det måske slut – foreningen mister måske sit loppemarked. Søndag kiggede Hillerød Posten forbi Moseholmsvej i Ullerød, hvor det sidste loppemarked på adressen var i fuld gang.

”Vi ved endnu ikke, om vi får et nyt sted, hvor vi kan fortsætte vores loppemarked. Vi er i gode forhandlinger med Hillerød Kommune, og på torsdag skal vi til møde på rådhuset om en eventuel løsning, men alt er fortsat meget usikkert. Men vi håber og tror på det bedste, ellers er det slut, og det vil have forfærdelige konsekvenser - både for Ålholms Venner, for ungdommen i de fire afdelinger i Ålholm IF og for det sociale liv i området,” fortæller foreningen formand, Edvard Nielsen, der er blandt stifterne af vennerne for snart 39 år siden.

”Alene sidste år gav vi 269.000 kroner til ungdommen i Ålholms IF's fire ungdomsafdelinger. Dertil giver vi masser af anden støtte, blandt andet har vi givet støtte til nye lofter, omklædningsrum, nye vinduer, nye net til målene, nye bander osv., altså ting som både skolen og andre foreninger også har meget glæde af, ” fortsætter Steen Crone, der er kasserer i Ålholms Venner.

”Uvisheden er den værste, vi aner ikke, om vi er købt eller solgt. Vi har cirka 50 frivillige hjælpere til vores loppemarker, der afholdes den anden weekend i hver måned. Det er klart, at hvis vi ikke får mulighed for at fortsætte vores loppemarked, så forsvinder det meste af vores indtægts grundlag. Dermed forsvinder også muligheden for at støtte ungdommen og det store arbejde, som der laves i de fire afdelinger i Ålholm IF, der er med til at give de unge en sund fritidsinteresse, og som skaber store sociale værdier for rigtig mange voksne og ældre, der gerne vil støtte idrætten i vores bydel. Samtidig er loppemarked jo også med til at tiltrække mange mennesker udefra. Lige nu er der jo næsten 200 biler ude på p-pladsen, så vores loppemarked er jo rigtig godt besøgt,” slutter sekretær Jørgen Holm, der understreger, at man glæder sig til mødet på torsdag og håber på, at man sammen med kommunen finder en god løsning.

Sidste år støttede Ålholms Venner de fire ungdomsafdelinger hos Ålholm IF med ikke mindre en 269.000 kroner og gennem de snart 39 år foreningen har eksisteret har de givet næsten 12 millioner til ungdommen. Fra venstre er det kasserer Steen Crone, Finn Hansen og sekretær Jørgen Holm. Foto: Claus Beyer

Der er cirka 50 frivillige, den ældste er 90 år, der hjælper til ved Ålholms Venner's loppemarked - alle håber selvfølgelig, at de fortsat kan gøre en god indsats for de unge i Ålholm IF.
Der er cirka 50 frivillige, den ældste er 90 år, der hjælper til ved Ålholms Venner's loppemarked - alle håber selvfølgelig, at de fortsat kan gøre en god indsats for de unge i Ålholm IF.
Publiceret: 13. Marts 2017 12:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt