Ifølge arrangørerne deltog omkring 500 mennesker i demonstrationen på Torvet i lørdags.
Ifølge arrangørerne deltog omkring 500 mennesker i demonstrationen på Torvet i lørdags.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

500 deltog i demonstration på Torvet

Pædagoger, lærere, socialpædagoger, sygeplejersker og mange andre offentligt ansatte mødtes til faglig kamp på Torvet i lørdags

Over 500 mennesker deltog lørdag formiddag i en stor demonstration på Torvet i Hillerød.

Pædagoger, lærere, socialpædagoger, sygeplejersker, FOA's medlemmer og en lang række andre offentlig ansatte mødtes for at vise deres opbakning til de forhandlere, der i disse dage forsøger at få en række krav igennem i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger.

Solen skinnede, himlen var blå, og alle var i højt humør - og kampklar. Og mange “helt almindelige” hillerødborgere og handlende blev for at høre taler, få en kop kaffe, tale med en offentligt ansat og høre lidt musik.

Fik du læst: 'Slikfusker' og hans direktør frikendt

Blandt andre Dennis Kristensen, der er forbundsformand for FOA, var blandt talerne på Torvet.

“Det er nu det afgøres, om de offentligt ansatte skal være b-holdet og ikke have del i det økonomiske opsving. Alle taler om et opsving, men den velbjergede elites budskab til de offentligt ansatte - dem der sørger for, at Danmark fungerer døgnet rundt, dem der sørger for velfærd - får serveret budskabet, at de skal være beskedne og tilbageholdne. For hvis de, der allerede har, skal have mere, så er der desværre ikke også nok til jer. Men vi har jo holdt igen. Vi har været ansvarlige. Nu er det jeres tur,” lød det fra Dennis Kristensen.

Mette Sophie Haulrich, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, var også mødt op på Torvet for at holde tale.

“Arbejdsgiverne er begyndt at trække deres lockout-varsler tilbage. Da de skulle til at fastlægge nødberedskaber, fandt de nemlig ud af, at langt de fleste afdelinger allerede er på nødberedskab. Hver dag. Så hvem skal de lockoute?,” spurgte Mette Sophie Haulrich.

Ifølge arrangørerne deltog alt fra sygeplejersker, politifolk, socialrådgivere, lærere, sundhedspersonale og brandmænd og pædagoger i demonstrationen, og mellem talerne spillede bandet 'Gas & Vand' hele torvet op., og der blev sunget slagsange og gamle arbejdersange.

Bandet Gas og Vand spillede gamle slagsange og arbejdersange.
Bandet Gas og Vand spillede gamle slagsange og arbejdersange.
Publiceret: 16. April 2018 09:24
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Bøger
Forsiden netop nu