22-årig mand blev forleden dømt for at prøvekøre en Skoda og give den videre til en pt. ukendt gerningsmand. Arkivfoto
22-årig mand blev forleden dømt for at prøvekøre en Skoda og give den videre til en pt. ukendt gerningsmand. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

22-årig prøvekørte Skoda til en halv million kroner – og kom aldrig tilbage

Mand prøvekørte Skoda og lod nøglerne sidde i tændingen til en medgerningsmand, mens han købte cigaretter. Han er nu dømt for bedrageriet

En 22-årig mand mødte i oktober sidste år op hos Skoda på Egespurs Allé i Hillerød og fik nøglerne til en Skoda Superb til 519.900 kroner. Den kørte han ud på en prøvetur – men vendte aldrig tilbage med bilen til forhandleren.

Ifølge domsbogen ved Retten i Hillerød, hvor sagen forleden blev behandlet, havde den 22-årige på forhånd aftalt med en medgerningsmand, at denne skulle vente ved tankstation i Herlev. Her gav den 22-årige mand bilen til den pt. ukendte medgerningsmand og meldte derefter bilen stjålet.

Nægtede sig skyldig

Den 22-årige, som har været fængslet siden sagen, nægtede sig skyldig. Han forklarede i retten ifølge domsbogen, at han ville prøve Skodaen på motortrafikvejen og 'pludselig var endt i Herlev'. Her ville han køre ind på en tankstation for at få noget at drikke og købe cigaretter. Han efterlod bilen uaflåst med nøglen siddende i tændingen, fordi 'han plejede at gøre det i sin gamle bil'. Mens han var i kiosken, så han bilen køre forbi, forklarede han.

Videoovervågningen viser, at en anden mand satte sig ind i bilen uden at undersøge den nærmere og kørte væk.

Spiste på McDonalds

I retten blev det fremlagt, at der 22 gange var ringet fra en telefon, som den 22-årige mand benyttede, til et telefonnummer, som tilhører en for retten ukendt person. Den ukendte person benyttede nummeret til at betale med via MobilePay hos McDonalds i Valby. Da politiet fandt Skodaen, lå en kvittering fra McDonalds i den.

Den 22-årige blev idømt otte måneders fængsel, heraf de fem betingede. Han skal betale sagens omkostninger og være under tilsyn af Kriminalforsorgen i et år.

Publiceret: 23. November 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt