Mindre rabat ved huskøb

Jo færre penge man skal bruge på mursten, jo flere kommer der til at være tilbage til de renoveringsprojekter, der egentlig ville være rare at få gjort noget ved

køb Når det kommer til den rabat, som huskøberne forhandlede hjem, så er den procentvist faldet. En opgørelse fra boligsiden Boliga viser nemlig, at der i årets seks første måneder i gennemsnit blev givet 4,6 procent i forhandlingsrabat på de danske huse - mens det sidste år var 4,7 procent og 5,4 procent forrige år.

Helt så heldige har de nordsjællandske købere dog ikke været. De har nemlig generelt fået lavere procentvise afslag end landsgennemsnittet.

Allerlavest var de i Egedal Kommune, hvor prisen kun blev presset 1,8 procent yderligere ned, mens rabatten var højest i Gribskov og Gentofte Kommune - fire procent blev der her skåret af.

Smart forhandling

Men selvom det kan føles akavet at forhandle om prisen, så er der altså penge at spare, hvis man tør give det et forsøg. Og en klog køber er bevidst om, hvordan de griber deres forhandling an:

"Mange tror fejlagtigt, at det at påpege fejl og mangler ved den bolig, som man ønsker at byde på, kan medvirke til at få prisen ned. Det er i langt de fleste tilfælde forkert, og er man først gået ned ad den vej, så er det svært at komme på rette spor igen," siger Lennart Christensen, direktør hos Købersmægler.dk.

-vik

Publiceret 07 October 2018 06:00

SENESTE TV