Hvad er godt - og knap så godt, når det gælder busdriften i Hillerød, spørger kommunen. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Hvad er godt - og knap så godt, når det gælder busdriften i Hillerød, spørger kommunen. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Fortæl din mening om busdriften i kommunen

Den anonyme undersøgelse er åben frem til 7. september

trafik Hillerød Kommune er sammen med trafikselskabet Movia i gang med at undersøge, om busserne i kommunen kører de rigtige steder og tider? Hvordan ser det ud med indretningen af stationer, stoppesteder og busser? Hvad er godt, hvad er mindre godt, og hvad kan gøres bedre?

Og kommunen inviterer borgerne til at være med til at give svarene.

Hillerød Kommune vil gerne have hjælp fra borgere og besøgende i kommunen, og derfor bliver det anonymt muligt at give sin mening til kende ved at svare på et spørgeskema på kommunens hjemmeside på www.hillerod.dk/busser. Undersøgelsen vil være åben i perioden frem til 7. september.

Langsigtet plan

"Jeg håber, at så mange som muligt vil benytte sig af muligheden for at hjælpe os, så planlægningen af den fremtidige busbetjening bedst muligt kan leve op til nuværende og kommende brugeres behov og ønsker," siger formanden for arkitektur, byplan og trafikudvalget Dan Riise i en pressemeddelelse fra Hillerød Kommune.

Jeg håber, at så mange som muligt vil benytte sig af muligheden for at hjælpe os, så planlægningen af den fremtidige busbetjening bedst muligt kan leve op til nuværende og kommende brugeres behov

Arbejdet skal munde ud i en langsigtet plan for fremkommelighed i Hillerød, som den kollektive trafik er en vigtigt del af. Der sker mange forandringer i byen, som påvirker trafikken, herunder det kommende, nye Nordsjællands Hospital, ny togstation ved Favrholm og flere borgere.

jesl

Publiceret 23 August 2018 05:00