Livsstilsmesse vender tilbage i Frederiksborg Slotshave

Der er noget for hele familien på den kommende messe

livsstil Med over 110 udstillere byder årets livsstilsmesse i Frederiksborg Slotshave 10.-12. august på alt, hvad hjertet begærer inden for livsstil.

Nye udstillere og gamle kendinge vil omdanne slotsparken til et inspirationsmekka, hvor det vil være muligt at hente inspiration i de nyeste tendenser inden for biler, rejser, bolig og design, haveindretning, kunst, mode, gourmet og meget meget mere. Mere end 110 udstillere tilbyder at se og smage på en overflod af lækre og spændende produkter, alt sammen i de smukkeste omgivelser.

Fartglæde og haver

Uanset om man er til el- hybrid eller benzinmotor, er der noget at se på. Man vil kunne sætte sig i Teslas model x eller prøvekøre en af de nye modeller fra subaru.

Slotsparken er omdannet til et boligmekka, hvor der kan søges inspiration til at bygge nyt eller indrette huset. Besøg blandt andet Boconcept på deres stand, og få konsultation inden for boligindretning og interiør.

Hent inspiration til haven hos eksempelvis Den engelske gartner, som giver inspiration til anlægning og indretning af haven. Og hent friske blomster hos kh anlæg og planteservice.

Man kan også lade sine smagssanser blive udfordret, når man går på opdagelse blandt de mange udstillere med vin, chokolade, delikatesser, specialøl, økologisk kaffe, italienske specialiteter og meget mere.

Rejser for alle

Endelig kan man hente rejseinspiration hos både Spanien Specialisten og Verdensrejser.dk. Måske du bliver den heldige vinder af en af de rejser, som er på højkant under livsstilsmessen.

”Flere udstillere byder på lækre smagsprøver, mad og drikke - der er derfor rig muligt for at nyde sin frokost i de smukke omgivelser og få slukket tørsten, imens man går på opdagelse i den idylliske slotshave,” siger Claus Petersen, direktør for CHPevent, i en pressemeddelelse.

Messen afholdes 10.-12. august. Fredag kl. 15-19, lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16 i Frederiksborg Slotshave, Rendelæggerbakken 3 i Hillerød.

logy

Publiceret 30 July 2018 07:00

SENESTE TV