Nordsjælland Håndbold møder Spellerberg på hjemmebane

KIF Kolding København møder op i Frederiksborgcentret til hjemmekamp onsdag aften

Første kamp i slutspillet mod topholdet GOG endte desværre med et nederlag til Nordsjælland Håndbold. Kampen, som blev spillet onsdag 11. april, endte 28–31 efter en pausestilling på 13–14.

Kampen blev set af en næsten fyldt Helsingør Hal. I alt 1625 tilskuere gjorde alt for at opildne deres spillere fra NH, som i dagens kamp måtte undvære de to stærke stregspillere, Dan Beck Hansen og Knud Ronau. De er ude med skader - Dan Beck Hansen for resten af sæsonen og Knud Ronau de næste par uger. Resten af truppen var Fit for fight og kæmpede alt, hvad de havde lært - men altså desværre uden held.

Igen var det de to 888ligaens topscorere Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen, der stod for de fleste af NH's mål, men også Aku Kreutzmann havde godt gang i skudarmen.

Spillerne kan nu se fremad - næste kamp spilles allerede på lørdag, hvor holdet møder BSV. TV 2 Sport viser kampen klokken 14.

Kolding Kbh

Næste hjemmekamp spiller NH på onsdag 18. april kl. 18.30 i Frederiksborgcentret mod KIF Kolding København. Sidst Kolding besøgte NH i Helsingør i februar, blev det til NH-sejr, og Kolding tabte - ligesom NH - sin første kamp i slutspillet i onsdags mod BSV.

“Vi må derfor forvente en meget spændende kamp mod Kolding, der som bekendt har en af landets mest omtalte spillere i Bo Spellerberg - på holdkortet,” lyder det fra Nordsjælland Håndbold.

Næste hjemmekamp derefter bliver onsdag 25. april mod BSV, som holdet tager imod i Helsinge Hallerne.

Foto: Jan Stephan

Foto: Jan Stephan

Foto: Jan Stephan

Foto: Jan Stephan

Publiceret 13 April 2018 20:00

SENESTE TV