SlotsArkaderne vandt erhvervspris:

Nu får butikscentret nyt vægmaleri

Kunstner Lena Heegaard skal udføre et vægmaleri til SlotsArkaderne

“Wow! Det her er noget, jeg virkelig har set frem til. Tak - tusind tak”.

Center manager Pia Lynggaard fra SlotsArkaderne kunne onsdag stolt modtage årets Erhvervspris til foreningen C4s årsmøde onsdag.

Det var bestyrelsesformand Jesper Følbæk Nielsen, som overrakte prisen til center manageren, som modtog den på vegne af hele SlotsArkaderne.

“Jeg er stolt af Slotsarkaderne, og jeg er stolt af de mange dygtige kollegaer, der hver eneste dag arbejder for, at vores center er et besøg værd. Denne pris er også deres fortjeneste,” sagde hun i sin tale.

Læs også: Hæder til SlotsArkaderne: "Det er dejligt at blive anerkendt på den måde"

Nyt vægmaleri

5,8 millioner mennesker besøgte butikscentret i løbet af 2017. For fremtiden kan de mange kunder få glæde af et nyt vægmaleri. Sammen med hæderen modtog SlotsArkaderne nemlig muligheden for at udført et vægmaleri af kunstner Lena Heegaard, som også tidligere har udført værker i Plantorama og Biogen, da de vandt erhvervsprisen.

Kunstneren har allerede talt med SlotsArkaderne og fundet frem til væg, hvor hun kan udføre sit kunstværk:

“Så det er jeg topbegejstret for,” sagde hun med et stort smil til prisoverrækkelsen.

De første skitser til værket er lavet, og der kommer højst sandsynligt til at være både slot, planter, dyr, arkitektur og masser af mennesker at se på væggen.

SlotsArkaderne forventer at invitere til 'grand opening' af deres udvidelse til november. Her skal H&M rykke ind i en helt ny, to etagers butik på i alt 2400 kvadratmeter med både H&M's almindelige sortiment og en H&M Home-afdeling.

SlotsArkaderne

Har 60 butikker og er til daglig arbejdsplads for næsten 600 fuldtidsmedarbejdere.

Ejes af Danske Shoppingcentre, som ejer 17 centre fordelt i landet.

Arbejder på en udvidelse, og når den er klar til efteråret, vil der være godt 27.000 kvadratmeter detail. Hertil skal ligges kontorarealer og ikke mindst centrets 53 lejeboliger og 17 nye ungdomsboliger.

Åbnede sidste 11 nye butikker (heraf tre popupkoncepter).

Centermanager Pia Lynggaard fra SlotsArkaderne (til venstre) modtog onsdag årets Erhvervspris hos C4. Her følger også et vægmaleri udført af kunstneren Lena Heegaard (tilhøjre. I midten ses bestyrelsesformand Jesper Følbæk Nielsen og C4s direktør Erik Helmer Pedersen. Foto: Mette Dolmer Thygesen

Centermanager Pia Lynggaard fra SlotsArkaderne (til venstre) modtog onsdag årets Erhvervspris hos C4. Her følger også et vægmaleri udført af kunstneren Lena Heegaard (tilhøjre. I midten ses bestyrelsesformand Jesper Følbæk Nielsen og C4s direktør Erik Helmer Pedersen. Foto: Mette Dolmer Thygesen

null

Publiceret 12 April 2018 20:00

SENESTE TV