“Mit livs sange og salmer“

Frederiksborg Sognegård byder fredag 13. april kl. 15 indenfor til en personlig beretning om et liv fyldt med salmer og sange.

Det er Else Tanghøj, der vil fortælle de fremmødte om hvilke salmer og sange, som har betydet noget for hende i et langt liv, hvor hun som barn lærte sange at kende i skolen ved morgensang og ved spejdermøder. Senere ved fællessang i krigens år, og da hun som voksen tog de sange til sig, som knytter sig til de egne, Else har boet.

Der vil også blive lejlighed til fællessang i løbet af de to timer, mødet varer.

Else Tanghøj bor i Hillerød og har sunget i Frederiksborg Slotskirkes kantori i en lang periode af sit liv.

Kaffe og brød koster 30 kr. Adressen er Frederiksværksgade 2B i Hillerød.

Publiceret 11 April 2018 14:00

SENESTE TV