Mentaltræner giver tip til at udvikle viljestyrke

Kulturhuset Støberihallen får 11. april kl. 19 besøg af mentaltræner Erik Østenkjær, der mener, at viljen kan udvikles hos alle, og vil dele ud af sin viden og metoder til hvordan.

“Viljen er uden tvivl den menneskelige mentale kraft, der har størst indflydelse på vores liv. Derfor er viljen også den mentale kraft, der vil kunne ændre mest,” skriver Erik Østenkjær i en pressemeddelelse.

Læs også: Ungdommen spiller op til fest

“I dette foredrag får du konkrete metoder til at udvikle din egen vilje og viljestyrke, du får eksempler fra sportens verden og fra kreativitetens verden, så er du sportsmand eller kvinde, musiker, balletdanser eller drømmer du om at blive skuespiller, så er der noget at hente,” lover han videre.

Erik Østenkjær har været sparringspartner for eliteidrætsudøvere og været tilknyttet en række danske fodboldhold, håndboldhold og ishockeyklubber, Team Saxo Bank, Dansk Speedway.

Desuden er han en engageret blogger og også en baggrund som behandlingsleder og forstander for unge med svære psykiske og sociale problemer.

Billetter på Billetto.dk.

jesl

Publiceret 30 March 2018 07:00

SENESTE TV