Ny Claus Havemann-udstilling hos C4

Hillerødkunstner Claus Havemann udstiller 18 nye værker

Hillerød-kunstneren Claus Havemanns kunst udstilles den næste tid i C4 Videncenter på Krakasvej 17 i Hillerød.

I dag, torsdag, klokken 15 afholder C4 fernisering på den nye udstilling, som byder på 18 nye malerier, som Claus Havemann har kreeret det sidste års tid.

Leo Knudsen, som er tidligere direktør for børn, uddannelse og kultur i Hillerød Kommune og nu er aktiv i Hillerød Byforum og formand for Community for International Cooperation in Education and Development, holder åbningstalen, og derefter spiller Claus Havemanns datter Krestine Havemann (violin og sang) og Seamus Cahill (guitar og sang).

Claus Havemann er født 1942 og opvokset i Hillerød, men hovedparten af værkerne er udført i Irland, hvor han har tilbragt halvdelen af sit voksne liv på Sherkin Island West Cork.

Publiceret 14 March 2018 18:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV