Tøjbutik og skrædderi er flyttet fra Helsingørsgade til Torvet

Af
Martin Warming

Martin Warming

Justos & Den Lille Skrædder er flyttet fra Helsingørsgade til Torvet.

Her er butikken rykket ind i kælderlokalet i nummer 7K ved siden af Kop & Kande i de lokaler, hvor der tidligere lå en blomsterforretning.

Justos & Den Lille Skrædder flyttede i slutningen af februar, og indehaver Pia Hoffmann glæder sig til at tage imod kunderne i den nye butik på Torvet.

Fik du læst: Kæmpe fotogalleri: Se læsernes flotte vinterbilleder

Farver med knald på

Hos Justos & Den Lille Skrædder kan man få lavet reparationer af tøj. Man kan eksempelvis få sat en ny lynlås i sine buksker eller jakke og få lagt bukser og kjoler op, men butikken har også et stort udvalg af tøj.

“Jeg synes jo, at vores tøj er meget anderledes, end hvad man ellers kan finde rundt omkring. Der er knald på farverne, men vi har selvfølgelig også tøj i mere klassiske farver,” fortæller Pia Hoffmann.

Pia Hoffmann har haft Justos & Den Lille Skrædder i tre år, og butikken har også en webshop på www.justos.dk.

Publiceret 13 March 2018 20:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV