Souvenirs giver koncert i Hillerød

Den danske gruppe Souvenirs kommer og spiller på Hillerød Bibliotek 15. marts

“Souvenirs er en af Danmarks mest karismatiske sangskriver-duo'er, og med sange som ”Jeg tro'ed du var hos Michael” og ”Jeg hader Susanne” har de for længst skrevet sig ind i dansk pop-musikhistorie.”

Sådan skriver Hillerød Bibliotek i en pressemeddelelse i anledningen af, at gruppen kommer og giver koncert på biblioteket torsdag 15. marts klokken 19.

Fik du læst: Rejsegilde på SlotsArkadernes udvidelse

“Han tog et nattog”

Souvenirs består af Sofie Bonde og Nils Torp. Duoen slog igennem i 1994 med sange som “Han tog et nattog” og “I et sommerhus”. Senere kom de altså på alle danskeres læber med kæmpehittene “Jeg troed' du var hos Mikael” og “Jeg hader Susanne”.

Siden da har Souvenirs udgivet en lang række albums, hvoraf den seneste, ”Tangopartner”, er skrevet i tæt samarbejde med forfatteren Lone Hørslev.

“Det er i denne anledning, at de optræder på biblioteket. Her kan man glæde sig til en charmerende intimkoncert, der byder på en række af duo'ens fængende sange. Præcis som man husker det, står Sofie Bonde i front med sin lyse karismatiske stemme, mens ægtemanden Nils Torp ledsager på guitar. Som introduktion til koncerten fortæller Nils Torp om samarbejdet med Lone Hørslev og de litterære undertoner i musikken,” skriver biblioteket.

Koncerten finder sted i Vandrehallen på Hillerød Bibliotek. Billetter købes på www.hillbib.dk.

Publiceret 11 March 2018 08:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV