Hans Jørgen Bonnichsen om veje og vildveje

'Glem ikke Heidi - efterforskerens veje og vildveje' er titlen på et foredrag ved tidligere chefkriminalinspektør Hans Jørgen Bonnichsen, som finder sted i GrønnegadeCentret torsdag 15. marts 2018 kl. 10 til 12

Hans Jørgen Bonnichsen holder foredrag baseret på hans seneste bog om efterforskningen af et krimi-drama uden sidestykke.

Et efterforskningsmareridt, der startede den 8. april 1979, da den fire-årige Heidi legede i sandkassen udenfor sin bopæl i Kolding. Hun er ikke set siden.

Det blev en desperat kamp mod forældrenes forsøg på at skjule sandheden, og Rejseholdets kamp for at finde den. En udmarvende indsats, der førte Bonnichsen og holdet på vildveje og fik martrende konsekvenser for alle, da sagen seks år senere fik et forfærdeligt udløb.

Det er ifølge en pressemeddelelse et stærkt og medrivende foredrag om efterforskningsarbejdets mørke sider. Hvem er skyldig? Hvem er uskyldig? Er hun død eller levende?

Det er GrønnegadeCentrets Oplysningsudvalg, som arrangerer foredraget.jbe

Publiceret 11 March 2018 07:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV