Forsøgte at voldtage ung pige ved Bilka:

Iransk mand dømt til udvisning

28-årige Saeid Khandan får tre års fængsel og udvisning for brutalt voldtægtsforsøg mod 19-årig pige i Hillerød

Af
Af Jacob Nielsen

Den 28-årige, Saeid Khandan, som har fået asyl i Danmark, kan nu snart være på vej ud af landet igen. Iraneren er ikke længere velkommen, har en enig domsmandsret i Retten i Hillerød afgjort. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Saeid Khandan blev mandag kendt skyldig i et brutalt voldtægtsforsøg af en 19-årige pige og fik udover tre års fængsel også en udvisningsdom.

I november sidste år overfaldt han den 19-årige gymnasieelev bagfra, da hun på gåben var på vej hjem fra en gallafest på Frederiksborg Gymnasium.

Nær Bilka, ved Trollesvej og Slangerupgade, skubbede han hende til jorden og tildelte hende flere slag og spark samtidig med, at han satte en kniv til hendes hals.

Under tumult fik han også flået pigens strømpebukser af og tildelt hende snitsår på hænderne, inden et par, som havde hørt pigens skrig og råb om hjælp, kom hende til undsætning, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Kort efter - og ikke langt derfra - blev Saeid Khandan anholdt. Med sig havde han kniven, han havde truet med. Den var gemt mellem hans baller.

Om han kan udvises tilbage til Iran skal Udlændingestyrelsen nu vurdere.

Publiceret 06 March 2018 13:10

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV