Elever udstiller ung kreativitet på Annaborg

Fernisering torsdag 8. marts over værker fra højskole og gymnasium

Kunsthuset Annaborg viser i forbindelse med Hillerød Kunstdage udstillingen 'Ung kreativitet' med fernisering torsdag 8. marts kl. 16, hvor lektor Jesper Beck holder åbningstalen.

Det er igen i år Grundtvigs Højskole i Hillerød, der viser foto, malerier og tegninger fra værkstederne. Der vil både være færdige værker og eksempler på opgaver der er i gang.

Fotolærer Joachim Adrian og Kræsten Krum Byskov, der underviser i maleri og tegning, viser også nogle af deres værker.

Fik du læst: Ukendte befrielsesfotos udstilles på Frederiksborg Slot

Fletter ord og tegning

Højskolens elever har arbejdet med 'begrebsbilleder'.

Der har været opgaver, hvor tegninger og ord skulle flette sig ind i hinanden. Eleverne har skrevet begreber ned og givet dem til sidemanden, som derefter har tegnet uden at forklare begrebet.

I Grundtvigs Højskolens atelier har de arbejdet opgaver fra stilarter som klassisk tegning, eller tegning inspireret af Matisse, Picasso eller Dali.

Frederiksborg Gymnasium og HF udstiller malerier, tegninger og fotos, der er lavet af 1.g-elever i forbindelse med deres eksamensprojekter i billedkunstundervisningen.

Har lavet album-covers

Elever på tre hold har, inspireret af Hillerød Kunstdages 'Rock i kunsten'-tema arbejdet med musik og billeder. Nogle elever har lavet albumcovers til musik af pop-, rock- og klassiske kunstnere. Andre har arbejdet med for eksempel farven som virkemiddel til at skildre musikalske stemninger.

Mange elever har taget afsæt i professionelle kunstnere og designeres arbejder med 'musikalske billeder' .

Et 2.hf/3.g-billedkunst-hold har med inspiration fra en gæstekunstner (Simone Aaberg Kærn) arbejdet med 'magt-billeder', og endelig er der bidrag fra Frivillig Billedkunst.

@Fakta Rubrik Weekend:fakta

@Fakta Brod Weekend:Kunsthuset Annaborg, Frederiksværksgade 2A

Under kunstdagene åbent fredag kl. 12-18, lørdag-søndag kl. 10-17

sdr

sdr

Publiceret 06 March 2018 20:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV