Lidl åbner formentlig først sin butik i Hillerød i slutningen af året. Arkivfoto: Martin Warming

Lidl åbner formentlig først sin butik i Hillerød i slutningen af året. Arkivfoto: Martin Warming

Lidl giver lyd fra sig:

"Kom og hør om vores planer"

Lidl inviterer til informationsmøde om deres nye butik i østbyen

Af
Martin Warming

Martin Warming

Hillerød Posten har tidligere forsøgt at finde ud af, hvorfor den nye Lidl-butik, der efter planen skal åbne på Centervænget i Hillerød, lader vente på sig.

I starten af februar lød meldingen fra Lidl, at der kan gå op til et år, før butikken åbner. Det er rigtig mange beboere i området kede af. Palle Nedergaard, der havde SPAR på Centervænget 9, lukkede nemlig kort før jul sin butik, fordi Lidl har købt ejendommen. Og lige siden har der altså ikke været nogle indkøbsmuligheder i den østligste del af Hillerød.

“Vi arbejder i øjeblikket på at få alle detaljer om indretning med mere på plads og forventer, at butikken er klar sidst på året,“ skrev Lidl i en mail til Hillerød Posten i starten af februar.

Læs også: Lidl lader vente på sig

Men nu kan du blive lidt klogere på, hvad det er, Lidl går og arbejder på. Den tyske discount-kæde inviterer nemlig naboer og alle andre, der vil vide mere, til et informationsmøde onsdag den 21. marts mellem klokken 17 og 18.

“Der vil være information omkring byggeriet af den nye Lidl-butik til de fremmødte borgere samt lidt at drikke og sødt,” skriver Lidls kommunikationsafdeling i en mail til Hillerød Posten torsdag.

Arrangementet, der bliver afholdt i ejendommen på Centervænget 9, er gratis og kræver ikke tilmelding.

Publiceret 02 March 2018 05:00