Helsemesse i Skævinge i weekenden

For femte år i i træk er der i den kommende weekend helsemesse i Arresøhus i Skævinge.

“Vi er to ægtepar, der for fem år siden undrede os over, at der ikke var nogle alternative messer i Nordsjælland, og da der ikke er nogen, der kunne gøre noget ved det end os, så måtte vi selv arrangere en. For at gøre det så billigt som muligt, får vi hjælp fra familie og venner til at bage kage, stå i cafeen og hjælpe med forskellige ting,” fortæller Heidie Karlson, der med til at arrangere messen.

Alternativ behandling

Formålet med messen er at skabe fokus på alternativ behandling og have så bred en vifte at forskellige behandlere med.

Fik du læst: FrederiksborgCentret starter pumperne

“Helsemesse Arresø er en hyggelig og intim messe, hvor man blandt andet kan prøve massage, zoneterapi, Kinesiologi, clairvoyance, håndlæsning, numerologi, Access bars, Astrologi, healing, Su Jok og mange andre spændende ting. Derudover sælges der blandt andet krystaller, magnet smykker, Aloe Vera-produkter og mange andre spændende produkter for velvære til krop og sjæl,” fortæller Heidie Karlsson.

Der er også en café, hvor man kan fordrive tiden med en kop te, kaffe, vand og hjemmebagt kage.

Messen afholdes i Arresøhus på Skolevej 2 i Skævinge i den kommende weekend. Der er åbent lørdag mellem klokken 10 og 17 og søndag mellem klokken 10 og 16.

mw

null

Publiceret 14 February 2018 16:00

SENESTE TV