Kunne ikke bremse:

Glat vej førte til harmonikasammenstød

Af
Jens Berg Thomsen

Det var glat føre, der mandag aften var skyld i et harmonikasammenstød på Hillerødmotorvejens forlængelse omkring Allerød.

Klokken 20.53 kunne en 34-årig mand fra Skævinge ikke nå at bremse sin bil, og det betød, at han kørte ind i en 45-årig kvindelig bilist fra Værløse. Efter sammenstødet kørte kvinden af vejen og ramte et træ i vejsiden.

Der skete ifølge politiassistent Søren Roger ingen personskade ved uheldet, der foregik klokken 20.53.

Politiet har ikke noteret, hvilken retning de to biler kørte i.

Publiceret 06 February 2018 13:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV