Kunstnersammenslutning udstiller i Annaborg

Så er Hillerød Kunstforening klar med årets anden udstilling

Så er der ny kunstudstilling i Annaborg. Det er Hillerød Kunstforening der står bag.

Det er Galleri Nybro og 12 kunstnere, der udstiller. Kunstnersammenslutningen Galleri Nybro er en blandet flok af professionelle kunstnere, som er tegnere, grafikere, billedkunstnere, keramiker og billedhugger. Galleriet Nybro er kunstnerdrevet siden 1989 og ligger centralt i København.

I Galleri Nybro er der respekt for kunstneriske forskelligheder og holdninger. Gruppen viser mange forskellige udtryk og man er optaget af at have flest mulige stilretninger og materialer repræsenteret i gruppen.

“Galleriet præsenterer god kunst der er i “øjenhøjde” med publikum og kunstnerne imellem,” som Sanne Steen Villadsen siger ifølge en pressemeddelelse fra Hillerød Kunstforening.

Udstillingen åbner d8. februar og sidste udstillingsdag er søndag 4. marts. Der er fernisering 10. februar klokken 14 til 16. Der er gratis adgang, og der bliver budt på et glas. Velkomsttalen holdes af billedkunstner Sanne Steen Villadsen.

De udstillende kunstnere hedder Sanne Steen Villadsen, Lis Engel, Tine Rask Eriksen, Karen Kjær Hansen, Signe Hougaard, Jette Isaksen, Tim Juel-Jacobsen, Knud Larn, Arne Møller, Lis Pallesen, Grete Siegler, Anne Louise Blicher.

Publiceret 06 February 2018 05:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV