DEBAT:

"Solrødgård Klima- og Miljøpark: Rådhusbyggeriets budgetoverskridelse x 10"

Frank Jørgensen Skovledet 119A, st. tv. Hillerød

Først forlød det, at Europas største fliskraftvarmeværk på Solrødgård ville koste 155 millioner, men prisen endte på 235 millioner kroner. Dernæst overskred ”læringscentret” på Solrødgård budgettet med 27 millioner. Solrødgårdprojektet er dermed indtil videre oppe på en merpris på 107 millioner kroner! (Til sammenligning blev ekstraregningen for Nick Hækkerups rådhusbyggeri i sin tid ”sølle” 11 millioner.)

Nu har Planklagenævnet ifølge Frederiksborg Amts Avis 5.12.2017 så afgjort, at prestigebyggeriet Solrødgård Klima- og Miljøpark er baseret på ulovligt grundlag. Endnu en ekstra millionregning kan forudses.

Ligeså stram økonomistyring der forlanges, når det gælder eksempelvis socialområdet, ligeså lemfældig overholdelse af budgettet tillader byrådet tilsyneladende, når det gælder kommunens bygge- og anlægsprojekter. Dette kan være svært at forstå rimeligheden af, for os der oplever nedskæringerne på socialområdet på tæt hold.

Publiceret 11 December 2017 13:00

SENESTE TV