Jørgen og Niels “Noller” Olsen bare 12 og 8 år, da de startede deres musikalske karriere.

Jørgen og Niels “Noller” Olsen bare 12 og 8 år, da de startede deres musikalske karriere.

Byfest:

Brødrene Olsen varmer op for Cliff Richard

Det er et stykke dansk grand prix- og musikhistorie, der varmer op for Cliff Richard: Brødrene Olsen

Brødrene Olsen har været på banen i mere end 50 år.
Højdepunktet i deres lange karriere er naturligvis sejren ved det internationale Melodi Grand Prix i Stockholm i 2000 med sangen ”Fly On The Wings Of Love”.
Mon ikke den er på sætlisten, når Brødrene Olsen varmer op for legenden Cliff Richard i Frederiksborg Slotspark.

The Kids

De musikalske brødre Jørgen Olsen (f. 1950) og Niels “Noller” Olsen (f. 1954) var henholdsvis 12 og 8 år, da de startede bandet ”The Kids” med et par kammerater.
I 1965 var de opvarmningsband for “The Kinks”, da de besøgte Danmark.
I 1967 optrådte The Kids med to numre i filmen “Masser Af Pigtråd”.
Samme år vandt gruppen en pigtrådskonkurrence i Forum.
I 1971 var begge brødre med i den legendariske hippiemusical ”Hair” i Cirkusbygningen.
Jørgen havde en af hovedrollerne og udgav efterfølgende titelsangen på dansk sammen med Eddie Skoller.
Hair gjorde brødrene til to af Danmarks største idoler i 1970'erne, og da deres første plade, ”Olsen” under duonavnet Brødrene Olsen udkom i 1972, solgte den mere end 100.000 eksemplarer.
I 1978 blev Brødrene Olsen nummer to ved det danske Melodi Grand Prix med den populære sang ”San Francisco”, som de overgik i 2000 med ”Smuk som et stjerneskud”.
Få måneder senere bjergtog de både jury, publikum og seere og sikrede med den engelske version “Fly On The Wings Of Love” Danmarks første internationale grand prix-sejr i 37 år.

Dansk musikhistorie

I 2005 fejrede Brødrene Olsen deres 40 års jubilæum med albummet ”Celebration”, som de fulgte op i 2011 med opsamlingsalbummet ”Hits”.
Det et stykke dansk musik- og pophistorie, der varmer op for Sir Cliff Richard i Slotsparken lørdag 10. juni kl. 20

Publiceret 07 June 2017 08:30