Der blev delt penge ud til både basketball, spejdere og børneinstitutioner. Privatfoto: Mona Schondel
Der blev delt penge ud til både basketball, spejdere og børneinstitutioner. Privatfoto: Mona Schondel
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

2,5 millioner kroner delt ud: Julelyset kom frem i øjnene

Både store og små beløb blev modtaget med stor glæde, fortæller bestyrelsen, der i sidste uge uddelte 2,5 millioner kroner til projekter til gavn for børn og unge i hele kommunen

Det var en stor oplevelse at få lov at dele adskillige millioner ud til projekter i hele Hillerød Kommune.

Det fortæller bestyrelsesformand Kurt Andersen fra Grethe Christiansens Legatstiftelse, som 19. april uddelte 2,5 millioner kroner til 60 forskellige projekter. Det skete på Sophienborgskolen.

“Det mest spændende var, at vi virkelig kunne mærke, hvor meget alle de, der var med, brænder for det frivillige arbejde. De havde julelys i øjnene over, at det kunne lade sig gøre at få så stort et legat,” siger han til Hillerød Posten et par dage efter uddelingen.

Han har siden været i fuld gang med at bankoverførsler til de forskellige parter.

“Det her er virkelig med til at give idrætten, spejderne, institutionerne og foreningerne et skub fremad. Alle var glade - lige fra dem, der fik 4500 kroner, til dem, der fik 100.000 kroner”.

Kurt Andersen er ikke i tvivl om, at legatet er det største i Hillerøds historie. Og det er ikke slut endnu. For der står stadig omkring en halv million kroner på stiftelsens bankkonto, og de kan blive delt ud når som helst.

“Det kan være, vi uddeler 10.000 kroner til nogen i morgen eller måske først om fem år. Vi skal holde et møde og evaluere snart, og der får vi i bestyrelsen en sludder om, hvad vi vil gøre med resten af pengene,” siger formand.

Pengen kan dermed både blive delt ud til nogen, bestyrelsen vurderer trænger, eller det rigtig gode initiativ:

“Så kan et være, vi dukker op som en julemand igen,” siger han med et smil.

Flere blev kaldt op til uddelinger på én gang for at det ikke skulle tage hele natten. Privatfoto: Mona Schondel
Flere blev kaldt op til uddelinger på én gang for at det ikke skulle tage hele natten. Privatfoto: Mona Schondel
Ved indgangen spillede Drabantgarden, som også modtog 15.000 kroner til deres juniororkester. Privatfoto: Mona Schondel
Ved indgangen spillede Drabantgarden, som også modtog 15.000 kroner til deres juniororkester. Privatfoto: Mona Schondel
Publiceret: 25. April 2017 20:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere