Det var i fodgængerfeltet ved Frederiksborg Byskoles boldbaner, at Casper blev kørt ned. Bilerne på billedet har intet med historien at gøre. Foto: Martin Warming
Det var i fodgængerfeltet ved Frederiksborg Byskoles boldbaner, at Casper blev kørt ned. Bilerne på billedet har intet med historien at gøre. Foto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

17-årige Casper blev kørt ned i fodgængerfelt - men bilisten kørte bare videre

Kvindelig bilist kørte videre efter at have kørt 17-årige Casper Pedersen ned i et fodgængerfelt

17-årige Casper Pedersen, der går på HF på Frederiksborg Gymnasium og HF, blev forleden kørt ned i et fodgængerfelt, da han var på vej til eksamen. Den kvindelige bilist, der kørte Casper ned, gad dog ikke gøre sig den ulejlighed at standse og stige ud af bilen for at se, om han var ok.

Det fik efterfølgende Caspers mor, Janni Christensen, til at lave et Facebook-opslag, hvor hun efterlyste den kvindelige bilist.

“Casper Pedersen blev påkørt på Carlsbergvej på vej til eksamen af en bil. Da han har rejst sig op, kører bilisten bare derfra, uden at se om Casper er ok,” skrev Janni Christensen i et Facebook-opslag den 19. december, hvor påkørslen fandt sted.

Janni Christensen håbede, at hendes Facebook-opslag kunne få den kvindelige bilist til at melde sig selv, men det er endnu ikke sket, fortæller hun til Hillerød Posten.

Fik du læst: Ansat i hjemmeplejen: "Tingen bliver mere og mere pressede"

Casper blev kørt ned i fodgængerfeltet ved Frederiksborg Byskoles boldbaner. Bilerne, der kørte i retning mod Teglgårdssøen, standsede for Casper, og da han fik øjenkontakt med den kvindelige bilist, der kørte ad Carlsbergvej i retning mod Københavnsvej, fortsatte han ud i fodgængerfeltet. Men den kvindelige bilist standsede ikke og ramte Casper i venstre side ved knæet og låret. Han fik taget fra på bilens front med hånden, væltede ned på vejbanen og gled et stykke.

“Herefter rejste Casper sig op og skyndte sig ind til siden for ikke at blive ramt af andre biler, hvorefter hun lavede en håndbevægelse - ligesom for at sige undskyld. Og så kørte hun bare videre,” fortæller Janni Christensen om episoden til Hillerød Posten.

Hun er chokeret over, at kvinden ikke steg ud for at hjælpe hendes søn.

“Det sgu' ikke i orden at køre væk efter en personpåkørsel. Hun kunne jo ikke vide, om han var kommet alvorligt til skade,” lyder det fra den frustrerede mor, der håber, at den kvindelige bilist vil melde sig selv.

Casper var efter påkørslen forslået på lår, knæ og arm og nakke, og på hospitalet kunne lægerne efterfølgende konstatere, at Casper havde forstuvet nakken og fået en mindre hjernerystelser.

Fik du læst: Det bliver dyrere af få hente affald næste år

Påkørslen skete tirsdag den 19. december omkring klokken 11.30 og er blevet meldt til politiet. Casper har beskrevet bilisten som en kvinde sidst i 40'erne med gråt eller lyst hår. Hun kørte formentlig i en sølvgrå Audi.

Hvis du er den kvindelige bilist, eller hvis du så noget i forbindelse med ulykken, kan Nordsjællands Politi kontaktes på telefon 49271448 eller 1-1-4.

Publiceret: 27. December 2017 16:10
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten