Hillerøds U14-piger kom i finalen og kæmpede bravt. Virum-Sorgefri løb dog med sejren, men de lokale håndboldpiger kunne altså hænge sølvmedaljerne om halsen. Foto: Claus Beyer
Hillerøds U14-piger kom i finalen og kæmpede bravt. Virum-Sorgefri løb dog med sejren, men de lokale håndboldpiger kunne altså hænge sølvmedaljerne om halsen. Foto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

1600 børn og unge til Hillerød Påskecup: "Vi gjorde det igen"

Hillerød Håndboldklubs store Påskecup blev igen en kæmpesucces, og klubbens formand takker de mange frivillige, der sikrede endnu et fantastisk håndboldstævne for mere end 1600 børn og unge

Af Claus Beyer

Godt 1.600 børn mellem 10 til 18 år, 137 forskellige hold og 405 frivillige indtog i påsken Nordsjælland for at spille 370 håndboldkampe i forbindelse med Hillerød Påskecup. Med støtte fra lokale virksomheder, kommunen og sportsklubber, havde Hillerød Håndboldklub for tredje år i træk inviteret til den store 'Påskecup'.

Se flere billeder fra Påskecuppen i billedgalleriet

”Hillerød Håndboldklub arbejder ihærdigt for at skabe et internationalt håndboldstævne, som skal være kendt for mere end bare håndbold, og som kan sætte Nordsjælland tydeligere på landkortet. Vi skal ikke bare være store for at være store, det skal være et håndboldstævne med masser af fællesskab, hygge og kammeratskab,” fortæller Hillerød Håndboldklubs formand Kenneth Nielsen til Hillerød Posten.

Fik du læst: Ålholms Venner flytter til Bjerggården i Tjæreby

Ved siden af de mange kampe i hallerne, så var der aktivitetscenter, aqua disco, mesterskab i FIFA, Segboardkonkurrence, tegnekonkurrence, sjov og magi med tryllekunster Sunny Cadara og sjov med Rica og Trudi. Der var desuden en skadeskrog, hvor fysioterapeuter hjalp de skadede spiller til igen at kunne komme i kamp, der var hyggekroge og lounge, så alle kunne få en god oplevelse, mens man ventede på at komme i kampe igen.

”For Hillerød Håndbold Klub er kammeratskab og fællesskab essentielt, og derfor er vi utrolige glade for, at vores stor håndboldstjerne Mikkel Hansen besøgte os om lørdagen for at sætte fokus på antimobning via projektet Antibulli, som han står bag sammen med kronprinsesse Mary,” fortæller formand Kenneth Nielsen.

Masser af frivillige

Kampene blev afviklet i hele 13 haller i Nordsjælland. Samlingsstedet var Frederiksborgcentreret i Hillerød. Kampene begyndte fredag og sluttede søndag 17.30, hvor alle finaler blev afviklet i FrederiksborgCentreret. Igennem hele stævnet var der masser af konkurrencer som bedste tilskuer, bedste dommer, indretning af bedste sovesal, tjek-in konkurrence, tag-en-frivillig, dårlig hår-dag osv.

Alle lokationer summede af liv, mens biler kørte mellem alle haller for alene om fredagen at bringe 1.000 cateringbakker ud til sultne børn, forberede de 2.000 stykker lasagne, bære de 400 liter mælk og transportere de 1.000 romkugler og 1.500 stykker frugt, som bare udgjorde en lille del af alt, hvad der skulle til for at holde energiniveauet oppe hos de mange børn og unge samt alle de glade tilskuere.

Se flere billeder fra Påskecuppen i billedgalleriet

”Jeg vil gerne takke de mange frivillige forældre, der har brugt deres påskeferie på at hjælpe os. Nogle forældre har brugt 12 timer om dagen – uden deres hjælp og støtte, så kunne vi slet ikke lave et så stort håndboldstævne for de mange børn og unge. Samtidig vil jeg gerne takke handlen i byen for deres store støtte. Det er vigtigt for Hillerød Håndboldklub, at vi med dette store påskestævne også får promoveret Hillerød by og handel,” fortæller Kenneth Nielsen.

”Vi begynder så småt allerede nu at planlægge version 4 af Hillerød Påskecup. Men vi skal lige trække vejret et par dage, men vi er glade og stolte over årets stævne: Vi gjorde det igen,” slutter Kenneth Nielsen.

Publiceret: 19. April 2017 10:53
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt