Modelfoto: Adobe Stock

Modelfoto: Adobe Stock Rawf8 - stock.adobe.com

Mistede kørekortet i tre år: Kørte fuld rundt på parkeringsplads

65-årig mand havde stillet bilen under tur på bodega

Af
Jens Berg Thomsen

En i dag 65-årig mand mistede forleden sit kørekort i tre år efter at være blevet snuppet for spritkørsel på parkeringspladsen ved Netto på Skansevej i Hillerød tilbage i juli måned 2017. Dommen faldt forleden i Retten i Hillerød.

Manden havde nægtet sig skyldig i at have kørt med for høj en promille, står der i dommen. Han havde startet bilen, men han havde ikke kørt i den. Det stred imod en forklaring, der blev givet af en politibetjent. Han havde set manden køre, og det valgte retten at tro på på grund af betjentens troværdige forklaring.

Promille på 2,37

Manden var blevet opdaget af politiet omkring klokken et om natten den dag i juli. Ifølge hans forklaring, havde han parkeret bilen tidligere på dagen og havde fået seks-otte genstande på en bodega. Blodprøven viste en promille på 2,37, står der i dommen.

Udover at måtte undvære kørekortet i tre år, lød dommen også på 20 dages betinget fængsel med to års prøvetid og en bøde på 8.000 kroner, står der i dommen.

Publiceret 08 August 2019 10:11