Politiet måtte natten til onsdag genne unge cyklister uden lys på cyklerne væk fra Hillerødmotorvejens Forlængelse. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen

Politiet måtte natten til onsdag genne unge cyklister uden lys på cyklerne væk fra Hillerødmotorvejens Forlængelse. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen

"Dårlig idé": Unge cyklede på motorvejsforlængelsen om natten - uden lygter

Unge cyklister var på afveje natten til onsdag på Hillerødmotorvejens Forlængelse

Nogle unge mennesker cyklede natten til onsdag 7. august klokken 01.52 på Hillerødmotorvejens Forlængelse i Hillerød Kommune.

Det anmeldte en bilist til Nordsjællands Politi.

Og ikke nok med at de kørte på motorvejsforlængelse - de sad også flere på hver cykel, og de havde ikke havde lys på cyklerne, skriver politiet i deres døgnrapport.

"Det er under normale omstændigheder en dårlig idé, og når det er omkring klokken 02 om natten på Hillerødmotorvejens forlængelse, er det en overordentlig dårlig idé," lyder det fra politiet.

En patrulje blev sendt til stedet og fik cyklisterne gennet væk fra forlængelsen.

Mdt

Publiceret 07 August 2019 13:00