Arkivfoto

Arkivfoto

Hovedvej blev spærret: Bus, lastvogn og personbil involveret i trafikulykke

Af
Martin Warming

OPDATERET FREDAG KLOKKEN 11.11

Et barn og en lastbilchauffør blev torsdag morgen kørt til kontrol på skadestuen efter en trafikulykke på Roskildevej mellem rundkørslen i Gørløse og Freerslev.

Politiet fik meldingen om ulykken, der var sket kort forinden ud for Roskildevej 201, klokken 7.39.

Ulykken skete, da en 43-årig mand fra Hillerød blev påkørt af en bus i forbindelse med et harmonikasammenstød, hvor også en bus og en lastbil var involveret.

"Manden holdt stille på Roskildevej, hvor han ville svinge til venstre. Bagved ham kom henholdsvis en bus og en lastbil, der stødte sammen på en sådan måde, at bussen som følge af sammenstødet ramte den 43-åriges bil. Lastbilchaufføren, en 49-årig mand fra Helsingør, buschaufføren, en 54-årig mand fra Søborg, samt en passager fra personbilen blev efterfølgende kørt til tjek på skadestuen," skriver Nordsjællands Politi i sin elektroniske døgnrapport om ulykken.

De to, der blev kørt til kontrol, skulle heldigvis ikke være kommet alvorligt til skade, oplyser politiet.

Politiet måtte spærre vejen, mens de blev ryddet op efter ulykken, og det medførte en del trafikale udfordringer i området.

Publiceret 04 July 2019 08:01