En 65-årig kvinden hoppede ikke på den, da to unge mænd påstod, at de skulle kigge på en vandskade. Modelfoto

En 65-årig kvinden hoppede ikke på den, da to unge mænd påstod, at de skulle kigge på en vandskade. Modelfoto

75-årig kvinde lod sig ikke narre af tricktyve

politi To unge mænd forsøgte søndag eftermiddag at begå et såkaldt tricktyveri hos en 75-årig kvinde, der bor i en lejlighed på Hostrupsvej.

De to unge mænd ringede klokken 15.20 på hos kvinden og forklarede, at de skulle ind i opgangen, fordi de skulle besøge kvindens underbo. Herefter kom de op til kvindens dør og fortalte, at de var nødt til at få adgang til hendes lejlighed, da der løb vand derfra og ned til underboen.

Mens den ene af mændene talte med kvinden, forsøgte den anden at kigge ind i hendes lejlighed. Kvinden nægtede dem adgang, og de forsvandt fra stedet.

Den ene mand beskrives som 16-17 år, cirka 170 centimeter høj, spinkel af bygning, hvid i huden og med sort kort hår. Han var iført blå t-shirt og sandfarvede bukser, og han talte dansk med accent. Den anden beskrives som 19-20 år, cirka 174 centimeter, almindelig af bygning og hvid i huden.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med episoden.

mw

Publiceret 27 May 2019 14:00