Arkivfoto

En 19-årig udenlandsk mand forsøgte i weekenden at begå et tyveri mod en sovende mand i S-toget. Arkivfoto

Udenlandsk mand fængslet for tyverier i S-toget

En 19-årig udenlandsk mand blev i weekenden varetægtsfængslet i 11 dage. Han er sigtet for tyveri fra passagerer i S-toget.

Et af tyverierne skete mellem klokken 5.30 og 5.45 søndag morgen, hvor en 23-årig mand fra Frederiksberg vågnede, mens den 19-årige og en medgerningsmand var i færd med at stjæle den 23-åriges armbåndsur.

Gerningsmændene forsøgte at løbe ud af toget, men det lykkedes kun den ene at flygte. Den 19-årige blev tilbageholdt af to medpassagerer og varetægtsfængslet af en dommer søndag, oplyser Nordsjællands Politi.

mw

Publiceret 13 May 2019 00:00