En kvindelig bekendt er tiltalt for dødsvold mod hestehandler Lars Frederiksen.

En 32-årig mandlig hjemmehjælpvikar fik forleden en dom på to år og tre måneders fængsel for voldtægt af en hjerneskadet kvinde i Hillerød. Arkivfoto: Jbt Arkivfoto: Jbt

Hjemmehjælp-vikar dømt for voldtægt af handicappet kvinde

Mandlig vikar i hjemmeplejen er dømt for voldtægt af en lam og afasiramt kvinde i Hillerød. Han blev desuden kendt skyldig i to blufærdighedskrænkelser, men har anket sagen til landsretten

Af
Mette Dolmer Thygesen

En 32-årig mand fra Ballerup har anket den dom, han fik forleden i Retten i Hillerød for blandt andet voldtægt af en handicappet kvinde.

Manden blev i retten fundet skyldig i at have tiltvunget sig oralsex og vaginalt samleje i starten af december med kvinden, der på grund af sin tilstand var ude at stand til at modsætte sig. Han blev derudover dømt for blufærdighedskrænkelse af to ældre kvinder, som han var hjemmehælp-vikar hos, oplyser Retten i Hillerød.

Manden blev anholdt i december sidste år. Her blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor det kom frem, at han via et vikarbureau arbejdede for hjemmeplejen i Hillerød Kommune på gerningstidspunktet. Han låste sig derfor som hjemmehjælp ind i kvindens lejlighed 4. december, hvor han altså er dømt for at have voldtaget hende. Kvinden, som på daværende tidspunkt var 49 år, er delvis lam og lider af afasi, der betyder, at hun blandt andet har svært ved at udtrykke sine tanker, kom det frem under grundlovsforhøret, som Hillerød Posten deltog i.

Tog kvinde på inderlåret

De to blufærdighedskrænkelser, som manden blev dømt for, fandt sted i september i Skibby og i december i Ølstykke. I Skibby var manden kommet ud til en kvinde som hjemmehjælpvikar og havde foretaget samlejebevægelser med sit underliv i nærheden af kvinden. Han befølte desuden hendes inderlår - tæt på hendes kønsdel. I Ølstykke, fire dage efter voldtægten, var manden mødt op på plejecentret som vikar og tog en kvinde på brysterne og klappede hende i bagdelen.

En tredje blufærdighedskrænkelse, som manden også var anklaget for, og som fandt sted i juli 2017, blev han frifundet for.

Manden blev idømt to år og tre måneders fængsel for voldtægten og de to blufærdighedskrænkelser, men han valgte altså at anke til landsretten. Retten har besluttet, at navneforbuddet, som manden er beskyttet under, skal gælde indtil sagen er endeligt afgjort ved Østre Landsret, skriver Ekstra Bladet.

Publiceret 23 April 2019 14:50