Denne bil har nu holdt i krydset Herredsvejen/Frejasvej siden fredag, men er ikke til fare for trafikken, vurderer politiet. Foto: Mdt

Denne bil har nu holdt i krydset Herredsvejen/Frejasvej siden fredag, men er ikke til fare for trafikken, vurderer politiet. Foto: Mdt

Strandet bil efterladt på fjerde døgn: Politiet fjerner den ikke

Bil har holdt i krydset ved Frejasvej/Herredsvejen siden i fredags - det er ejerens ansvar at fjerne den, oplyser politiet

En skadet Mazda har siden i fredags holdt i krydset ved Frejasvej og Herredsvejen i Hillerød - og der bliver den tilsyneladende stående.

Hillerød Posten har spurgt Nordsjællands Politi, hvem der har ansvaret for at fjerne bilen - og det har ejeren selv, svarer politiet. Politiet vurderer, at bilen kan holde der uden at udgøre nogen fare.

Det er ejeren, som skal sørge for, at bilen bliver fjernet, oplyser politiet.

Der er dog flere læsere, der er uenige med politiets vurdering: "Den spærrer for cyklister" og "der kan opstå farlige situationer med biler og cyklister involveret", skriver en læser til avisen.

En anden skriver, at bilen "da uden tvivl er til gene for trafikken".

Politiet kan ikke oplyse, hvad årsagen er til, at bilen holder i krydset. Foto: Mdt

Politiet kan ikke oplyse, hvad årsagen er til, at bilen holder i krydset. Foto: Mdt

Publiceret 19 March 2019 16:16