Arkivfoto

Arkivfoto

Beboer overraskede to mænd, der var ved at bryde ind i hans bil

anmeldelse En 57-årig mand anmeldte natten til tirsdag 12. februar klokken 01.43 til politiet, at han netop havde overrasket to mænd, som skulle til at bryde ind i hans bil på Granbakken i Hillerød.

Manden råbte dem an, og de to flygtede derfor fra stedet på cykler mod den blinde ende af vejen, har manden oplyst til politiet. En patrulje kørte til stedet, men kunne ikke finde de to mænd i området, står der i politiets døgnrapport.

Signalementet af de to mænd er sparsomt: Den ene var iført sort tøj med hætte, og den anden var iført lyse bukser. Den ene af mændene bar desuden på en rygsæk.

Publiceret 12 February 2019 13:15