Hillerød Kommune søger lægdommere, der skal være nævninge og domsmænd ved straffesager både i by- og landsret. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Den 31-årige mand fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 9.15. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Politiet forsøger igen: Hjemmepleje-vikar fremstilles i grundlovsforhør for voldtægt af hjerneskadet kvinde

Af
Martin Warming

112 En 31-årig mand fra Ballerup bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød onsdag klokken 9.15. Manden er sigtet for at have voldtaget en hjerneskadet kvinde, mens han var via et vikarbureau var ansat som vikar i hjemmeplejen i Hillerød Kommune den 4. december sidste år.

Nordsjællands Politi forsøgte at få varetægtsfængslet den 31-årige mand ved et grundlovsforhør den 13. december, men dommeren mente tilsyneladende ikke, at beviserne mod ham var stærke nok, og han blev derfor løsladt. Politiet valgte dog at opretholde sigtelsen mod den 31-årige mand og forsøger nu igen at få ham varetægtsfængslet for voldtægten.

Den 31-årige mand, der via et vikabureau arbejdede for hjemmeplejen i Hillerød Kommune på det formodede gerningstidspunkt, låste sig ifølge politiets sigtelse ind i kvindens lejlighed i Hillerød tirsdag den 4. december omkring klokken 13.10, hvor han havde fuldbyrdet samleje med hende.

Den 49-årige kvinde er delvis lam og lider af afasi, der betyder, at hun blandt andet har svært ved at udtrykke sine tanker.

Manden nægtede sig ved det første grundlovsforhør skyldig.

Opdateres...

Publiceret 16 January 2019 00:00