Sten kastet gennem rude: Tyv stak af

To steder i Hillerød er der natten til tirsdag nogen, som har knust en rude, men er blevet overrasket af husenes beboerne

Beboerne i en villa på Voldmestervej i Hillerød fik formentlig forhindret et indbrud natten til tirsdag 23. oktober klokken 1.15, oplyser Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Her blev et vindue ind til et badeværelse knust, men tyvene har ikke været inde i boligen, da de formentlig blev overrasket af husets beboere, og der blev derfor ikke stjålet noget, oplyser politiet.

Sten kastet gennem rude

Også på Vangeledet i Hillerød blev en formodet indbrudstyv forstyrret i sit forehavende af beboerne i en villa.

Det skete natten til tirsdag 23. oktober klokken 00.35, hvor en sten blev kastet igennem en rude.

Tyven kom ikke ind i huset, og der blev derfor ikke stjålet noget, oplyser politiet.

Mdt

Publiceret 23 October 2018 16:00

SENESTE TV