Kæmpe brand i St. Lyngby: Slukning tog halvandet døgn

Brand tog halvandet døgn at slukke

Af
Jens Berg Thomsen

To lader gik op i lys lue, da der lørdag formiddag opstod brand på Egestedvej i St. Lyngby omkring klokken ti.

"Vi ved endnu ikke, hvordan branden er opstået," siger indsatsleder Ole Kjer til Hillerød Posten.

Han deltog selv i slukningsarbejdet, der varede frem til mandag morgen omkring klokken et, fortæller han.

"Vi var nødt til at sprede halmen ud over nogle større arealer, så vi kunne slukke ilden. Derudover var det vanskeligt at komme ind til halmen på grund af jernspærrene i laderne. Vi vidste ikke, hvornår de ville bryde sammen på grund af varmen," siger Ole Kjer.

Branden kunne ses vidt omkring, fortæller flere kilder til Hillerød Posten.

Publiceret 15 October 2018 00:00

SENESTE TV