Nordsjællands Politi viser på Facebook de mange tyvekoster frem, som de mener stammer fra indbrud rundt om i Nordsjælland. Modelfoto

Nordsjællands Politi viser på Facebook de mange tyvekoster frem, som de mener stammer fra indbrud rundt om i Nordsjælland. Modelfoto

Politiet leder efter ejere til mere end 100 tyvekoster

Københavns Politi har nappet en formodet indbrudstyv og fundet flere end 100 tyvekoster hos ham - effekter, de mener, der kan stamme fra indbrud i Nordsjælland. Nu efterlyses borgere, der har haft indbrud

Af
Helene Holm Stolle

Nordsjællands Politi efterlyser på Facebook en række ejermænd til flere end 100 tyvekoster.

De mange koster, der tæller alt lige fra kunstværker over smykker, tasker og jakkesæt, er fundet hos en formodet indbrudstyv, som Københavns Politi har snuppet.

"Og ved den efterfølgende ransagning af hans opholdssteder er de (politiet, red.) stødt på et hav af genstande, som de mistænker stammer fra indbrud begået i Storkøbenhavn og især her i dele af Nordsjælland. Det er nemlig ikke ukendt, at indbrudstyve tager bil eller tog fra København til Nordsjælland for at begå indbrud, og det er altså også teorien i dette tilfælde, at den formodede indbrudstyv har været på spil i vores politikreds", skriver Nordsjællands Politi i opslaget.

Artiklen fortsætter under linket

Når de mange tyvekosters ejermænd efterlyses, så handler det selvfølgelig om, at politiet har en interesse i, at tingene kommer tilbage i de rette hænder, men det handler også om mere end det.

"For det første er vi interesserede i det (finde ejerne, red.), fordi der må være nogen, der savner deres ting. For det andet er vi interesserede i det, fordi en eventuel sigtelse mod den formodede indbrudstyv gerne skal være så fyldestgørende som muligt", forklarer Nordsjællands Politi og beder folk om, hvis de genkender nogle af tingene, om at sende en mail til sac001@politi.dk med kontaktoplysninger samt info om, hvilke genstande du genkender.

Publiceret 03 October 2018 15:00

SENESTE TV