Brandvæsenet rykkede ud til røg i køkken

Frederiksborg Brand & Redning måtte onsdag eftermiddag køre en tur til Klostervej, hvorfra der blev meldt om røg og røglugt i en opgang.

Brandvæsenet kunne ikke lokalisere, hvor røgen og lugten kom fra og valgte derfor at evakuere flere beboere og indsætte et røgdykkerhold, skriver Nordsjællands Politi i sin elektroniske døgnrapport.

Det viste sig dog hurtigt, at røgen kom fra en lejlighed, hvor en 87-årig kvinde var ved at lave mad. Der var heldigvis ikke gået ild i noget, men det røg meget fra gryderne, oplyser politiet.

mw

Publiceret 13 September 2018 12:24

SENESTE TV