En nu 29-årig erkendte sig skyldig i at have brugt sin ekskærestes NEM-id til at låne penge til sig selv. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

En nu 29-årig erkendte sig skyldig i at have brugt sin ekskærestes NEM-id til at låne penge til sig selv. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

16-årig dømt for trusler: "Jeg sætter ild til jeres hus"

Frikendt for medvirken til afpresning - dømt for trusler over telefonen

Af
Jens Berg Thomsen

frikendt og dømt En i dag 16-årig dreng fik forleden i Retten i Hillerød 20 dages betinget fængsel for at have truet en anden dreng over telefonen i november sidste år.

Derudover var den 16-årige dreng også tiltalt for at have medvirket til at afpresse en anden dreng ved Grønnevang Skole tilbage i maj 2017, da han var 15 år gammel.

Nægtede sig skyldig

Retten frikendte den 16-årige for medvirken til afpresning. Den 16-årige havde også nægtet sig skyldig, står der i retsbogen. Han var ved episoden i maj fulgtes med en dengang 14-årig dreng, der angiveligt havde stået for afpresningen, forklarede han. I retten forklarede den 16-årige, at han havde været bange for at forlade stedet på grund af den 14-årige, og at han havde forsøgt at lempe truslerne og volden.

I anklagen stod der, at den tredje dreng, som var 15 år gammel, var blevet tilbudt at købe amfetamin, og at han med vold og trusler var blevet bedt om at give de to afpressere 1.000 kroner, som ville blive til 2.000 kroner en uges tid senere. Derudover skulle drengen give de to afpressere sin mors kreditkort og bilnøgler som en del af betalingen.

I anklagen stod der, at det var den 14-årige, der havde slået og truet. Retten fandt dog ikke, at anklagemyndigheden havde løftet bevisførelsen for, at den i dag 16-årige havde medvirket, og derfor blev han frifundet.

Sætte ild til hus

Det gjorde han til gengæld ikke på anklagerne om, at han over telefonen havde truet en helt fjerde dreng med, at han ville "slå ihjel" og "sætte ild til jeres hus". De trusler var faldet 7. og 8. november sidste år, står der i dommen.

Prøvetiden for de 20 dages fængsel satte retten til to år.

Publiceret 13 September 2018 07:00

SENESTE TV