En lejlighed er udbrændt efter en voldsom brand i Østervang 21 søndag aften.

En lejlighed er udbrændt efter en voldsom brand i Østervang 21 søndag aften. Foto: Byrd/alarm112danmark

Lejlighed udbrændt i Østervang

Af
Martin Warming

Beboerne i halvdelen af lejlighederne i Østervang 21 er blevet genhuset efter en voldsom brand søndag aften.

Branden opstod omkring klokken 19, da beboerne i en af lejlighederne var i gang med at lave pommes frites i en frituregryde, oplyser Nordsjællands Politi.

Hele lejligheden var overtændt, da brandvæsenet nåede frem, og branden bredte sig også til tagkonstruktionen.

Beboerne i nummer 19, 21 og 23 blev evakueret under branden. De fleste kunne dog vende tilbage til deres lejligheder igen, da branden var blevet slukket, men der går et stykke tid, inden beboerne, der bor til højre i nummer 21, kan flytte hjem.

Deres lejligheder blev nemlig også skadet under branden, og de er nu blevet genhuset, oplyser Nordsjællands Politi.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.

Branden opstod, da beboerne i lejligheden var ved at lave pommes frites i en frituregryde, oplyser Nordsjællands Politi.

Branden opstod, da beboerne i lejligheden var ved at lave pommes frites i en frituregryde, oplyser Nordsjællands Politi. Foto: Byrd/alarm112danmark

Publiceret 13 August 2018 10:37