Rockerfesten på Industrivænget forløb roligt, fortæller politiet. Foto: Martin Warming

Rockerfesten på Industrivænget forløb roligt, fortæller politiet. Foto: Martin Warming

Jubilæum forløb uden dramatik: Rolig rockerfest i Hillerød

Lørdagens Bandidos-fest på Industrivænget gav ikke anledning til den store ballade, beretter Nordsjællands Politi

Af
Jens Berg Thomsen

rockerfest Lørdagens rockerfest på Industrivænget forløb uden den store dramatik, fortæller Nordsjællands Politi mandagen efter, at 600 rockere fejrede Bandidos' 25 år i Danmark.

Fire svenske rockere nåede at blive anholdt for at overtræde ordensbekendtgørelsen, og fordi de ikke samarbejdede med politiet, fortæller politiassistent Søren Roger.

"De blev sendt til Helsingør, hvor de tog en færge hjem igen til Sverige. Ellers forløb det stille og roligt," siger han.

Bandidos startede med at køre i kortege fra Søborg til Hillerød, og rockerne ankom til Hillerød omkring klokken 13.30.

Politiet havde til dagen sat ekstra mandskab på, havde vagtchef Martin Bakke fortalt Hillerød Posten.

Publiceret 26 June 2018 17:00

SENESTE TV