U-vending kostede kørekortet: "Det var tåbeligt"

Dobbeltoptrukne linjer kostede byggesagkyndig retten til at køre bil

Af
Jens Berg Thomsen

straf En 62-årig mand mistede forleden sit kørekort i tre år, da han forleden fik en dom ved Retten i Hillerød. Manden foretog den 25. august sidste år en u-vending på Isterødvejen på et sted, hvor der er dobbeltoptrukne linjer.

Manden forklarede i retten, at han er en rutineret bilst, der kører omkring 700 kilometer om ugen i sit job som byggesagkyndig. Han var kommet kørende fra øst og havde glemt at køre fra. Derfor foretog han u-vendingen, så han igen kunne køre mod nord. Han sagde, at det var "en tåbelig handling", og at han godt kendte loven.

Omvendt forklarede manden også, at han ikke havde bragt nogen i fare, for de andre bilister var langt væk.

Forseelsen kostede 2.500 kroner i bøde og retten til at føre bil i tre år.

Publiceret 24 June 2018 08:00

SENESTE TV