Stjal sprut - havde hash i lommen

Af
Jens Berg thomsen

butikstyveri En mand fra Rumænien blev anholdt søndag aften klokken 19.32 i Bilka i Slotsarkaderne, fortæller døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Manden blev taget af en butiksdetektiv og havde stjålet to flasker spiritus til en samlet værdi af 240 kroner. Og da politiet fik visiteret manden, viste det sig, at han også havde en klump hash på sig på 1,22 gram.

Fordi manden er udlænding og muligvis har en historik, har han overnattet i arresten i Helsingør, fortæller politiassistent Søren Roger. Han skal muligvis fremstilles i grundlovsforhør senere mandag, fortæller politiet.

Publiceret 18 June 2018 11:53

SENESTE TV