Tasker stjålet fra cykelkurve

To kvindelige cyklister fik torsdag eftermiddag stjålet deres tasker, der lå i deres cykelkurve. Den ene kvinde, en 52-årig kvinde fra Hillerød, mistede sin taske mellem klokken 16.20 og 16.25, da hun cyklede ad Helsingørsgade. Hun hun har ikke bemærket, at tasken, der lå i en cykelkurv på bagagebæren, er blevet stjålet. Der lå blandt andet en bærbar computer, en sort iPhone og en læderpung i tasken.

Læs også: Brand i kommende LIDL-butik

Kort efter gik det ud over en 17-årig kvinde, da hun fik stjålet sin taske, der også lå i en cykelkurv, i krydset ved Søndre Jernbanevej/Hostrupsvej. Hun bemærkede heller ikke noget mistænkeligt, oplyser politiet.

Den 17-årige kvindes taske indehold blandt andet en MacBook, en pung, nøgler og skolebøger. Politiet opfordrer cyklister til at spænde deres tasker fast, hvis de ligger i cykelkurven.

mw

Publiceret 18 May 2018 14:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV