Dømt for vold:

Nikkede mand en skalle i lokaltoget

Brækkede næsen på medpassager mellem Gilleleje og Hillerød

Af
Jens Berg Thomsen

En skalle i lokaltoget kostede forleden en 48-årig mand 60 dages ubetinget fængsel. Skallen, som en anden mand havde den tvivlsomme ære at modtage, faldt i toget mellem Gilleleje og Hillerød den 28. december sidste år, kan man læse i dommen fra Retten i Hillerød.

Anklagen lød på forhånd på, at den 48-årige havde nikket den anden “flere skaller”, men ud fra et vidneudsagn fandt retten det ikke bevist, at der var tale om flere - men en enkelt skalle mod manden.

Fik du læst: Monstergedde fanget i Slotssøen

Rapporten fra skadestuen kunne da også bevidne om en fejlstillet næseryg og en fraktur.

I forvejen havde den 48-årige fået en dom tilbage i 2013 - også for at have begået vold. Derfor endte straffen fra Retten i Hillerød også med at være ubetinget.

Publiceret 17 May 2018 18:00

SENESTE TV